November 2016: 10 millioner kroner

Den 135-årige taske- og kuffertkæde NEYE donerer igen 10 mio. til kræftforskning - to danske kræftforskere har hver modtaget 5 mio. kr.

November 2016: 10,5 millioner kroner

Begge forsker de i, hvordan man kan standse kræftcellers veludviklede evne til at reparere sig selv og dermed få kræftceller og -svulster til at gå til grunde. Det ene NEYE Professorat på 5 millioner kroner doneres til den internationalt anerkendte professor Anja Groth ved Københavns Universitet, der tidligere har modtaget Forskningsministeriets Eliteforskerpris og en prestigefyldt bevilling fra EU.

Hun er med i Det Frie Forskningsråd for sundhed og sygdom, og valgt ind som medlem af Videnskabernes Selskab i år.Ydermere doneres endnu et NEYE Professorat på 5 millioner kroner til den nyudnævnte professor Simon Bekker-Jensen, ligeledes ved Københavns Universitet, der tidligere har modtaget Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris.

Yderligere 550.000 kroner doneres til Ph.D. Christoffer Goth ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Donationen er målrettet hans forskning i O-glykosyleringens vigtige regulatoriske rolle for EGF receptorer, der ofte er årsag til, at kræftceller deler og spreder sig.

Desuden doneres 40.000 kroner til Ph.d.-stipendiat Martin Haar Pedersen ved Syddansk Universitet til hans forskning i metastasespecifikke proteiner i relation til brystkræft.

Professor Simon Bekker-Jensen

Professor og kræftforsker Simon Bekker-Jensen har modtaget 5 millioner kroner til sit forskningsprojekt fra NEYE-Fonden. Hør ham fortælle lidt mere om, hvad det går ud på, i filmen her

Pressemeddelelse