Again byder på tidløse tasker i letvægtsnylon og styles, der favner sporty fashion tendensen. Kollektionen rummer også stærke kontrastfarver, som er en af de store trends lige nu. Neutrale farver brydes op af neon kontraster, som giver taskerne karakter. Det kan være et lille refleksbånd, kantbånd, reb eller snørebånd.
Oplev også Agains fortolkninger af det populære quiltede design, f.eks. som sporty tubes eller markante, men stadig delikate syninger, på et ellers clean design. Kort sagt, Again er helt perfekt, hvis du søger et cool og sporty look.
Det ligger i NEYEs dna at tage ansvar, at udfylde en rolle i samfundet som rækker ud over bundlinjen. NEYE er født ind i ordentlighed og ansvar. Det er det mangeårige arbejde med støtte til kræftforskningen et solidt bevis på. Derfor er det også naturligt, at NEYE også har udvidet sit engagement til også at omfatte den grønne agenda.
Again er en naturlig forlængelse af NEYEs 140-årige samfundsengagement. Tiden er kommet til at kigge op og ud. Til også at kæmpe for at skabe en verden, hvor de produkter, vi producerer, ikke belaster kloden mere end højst nødvendigt, og at de produceres under ordnede forhold og arbejdsvilkår.
Og netop det, er det nye brand Again et udtryk for. Med Again får du tasker, der er fremstillet i holdbare kvaliteter og med omtanke for miljøet – pakket ind i et moderne design med kant. Navnet Again henviser til, at produkterne er skabt af genbrugsmaterialer og dermed støtter op om den cirkulære tankegang.
Der accepteres ingen skadelige kemikalier i produktionen af AGAIN tasker og AGAIN tasker lever op til strenge sociale- og miljømæssige krav.