NEYE-butikkerne har siden 1977 været ejet af NEYE-Fonden og der er derfor ingen aktionærer, som skal have en bid af kagen. NEYE-Fonden donerer således hele NEYE kædens overskud til kræftforskning. Alene de seneste 10 år er det blevet til 94 mio. kr.
Overskuddet, der doneres skabes på baggrund af de mange tasker, rygsække og kufferter, som vi hver dag får over disken i vores butikker og via webshoppen. Så hvis du står og mangler en taske, kuffert eller noget helt tredje – ja, hvorfor så ikke købe det et sted, der giver noget igen?
Når NEYE-Fonden støtter, kan beløbene både være mindre og større engangsdonationer eller professorater.
Tak fordi du gør en forskel, hver gang du handler i NEYE.
Seneste nyt: NEYE-Fonden donerer 3.986.021 kroner