Da kvinderne tog tasken i egen hånd
To afgørende faktorer bestemte lædervarebranchens udvikling som selvstændig branche i slutningen af sidste århundrede. Nemlig de tiltagende rejsemuligheder i forbindelse med udbygningen af jernbanen ligesom kvindernes frigørelse havde en enorm betydning.
For at rejse behøvede damerne en taske til manicureinstrumenterne, flasker, pas, penge, billetter, rejseplaner og så videre og disse små tasker udviklede sig langsomt til håndtasker.
Omkring 1900 var damehåndtasken blevet en fast del af damemodens tilbehør, og i historisk sammenhæng er dametasken blevet symbolet på kvindens frigørelse.
Kun et halvt år efter at have åbnet sin første butik åbnede Johannes Neye endnu en butik i Nygade 3 under navnet "Johannes Neye".
NEYE's succes beroede i høj grad på det store udvalg af varer. Hvis en vare overhovedet fandtes i læder, kunne man være sikker på, at Johannes Neye havde den.
I 1891 påbegyndte NEYE egen fabrikation af lædervarer. Det var blandt andet nødvendigt, hvis man ville åbne flere filialer, da næringsloven ikke tillod at have flere udsalg i samme kommune, med mindre man havde fabrik.
Johannes Neye opkøbte med årene hele ejendommen på Vimmelskaftet 28, hjørneejendommen på hjørnet af Vimmelskaftet / Klosterstræde, og de tilstødende ejendomme op ad Klosterstræde. Tidligere rummede lokalerne også NEYEs lædervareproduktion.
I 1911 rev man alle 4 ejendomme ned og opførte den eksisterende ejendom. NEYEs forhenværende butik på adressen Vimmelskaftet 30 blev erhvervet i 1918.
Næste generation tager over
Johannes Neye døde den 5. januar 1926 i en alder af kun 69 år. Hans ældste søn Knud Neye overtog virksomheden, der på det tidspunkt bestod af 7 butikker og en lædervarefabrik, der producerede til forretninger og som lå i Klosterstræde.
I 1930 blev den nuværende bygning opført på Vimmelskaftet 30, og som følge af byggegrundens ejendommelige form, fik huset facader både mod Vimmelskaftet og Klosterstræde. Huset blev bygget i jernbeton, der på grund af de tynde mure gav størst mulig brugsareal.
Knud Neye døde tidligt af en kræftsygdom. Han var 59 år, da han døde den 11. februar 1945 - kun kort tid før Danmarks befrielse fra Tyskland, hvilket naturligvis var et af hans største ønsker at opleve.
Knud Neyes kone, Agathe Neye, overtog efter sin mands død NEYE koncernen. Da parret var barnløs lå det Agathe Neye meget på sinde, hvad der skulle ske med NEYE, når hun en dag døde. Hun besluttede derfor at lade sin personlige formue og alle NEYEs ejendomme, seks filialer i København og 10 på Fyn og i Jylland, indgå i en fond. Fonden overtog også en stor og imponerende malerisamling, som Knud og Agathe Neye sammen havde opbygget, og som Fonden siden solgte på auktion.
