September 2022: 4.340.105 kroner

Professor og overlæge, Bjarne Winther Kristensen, Institut for Klinisk Medicin og Biotech Research and Innovation Center (BRIC), Københavns Universitet og Afdeling for Patologi, Bartholin Instituttet, Rigshospitalet

Formålet med projektet, støttet af NEYE-Fonden, er at identificere nye behandlingsmål og resistensmekanismer, så vi kan forbedre behandlingen af hjernekræft. Der er et stort behov for nye behandlingsstrategier rettet imod den hyppigste og mest ondartede form for hjernekræft – glioblastom. De fleste patienter har et alvorligt forløb og en afgørende årsag er resistensmekanismer i de mest aggressive kræftceller. Disse kræftceller findes i særlige områder i tumorerne og vi har resultater som tyder på, at disse kræftceller får hjælp fra deres naboceller til at modstå effekten af kemoterapi. Nabocellerne er en form for immunceller, der skulle bekæmpe kræftcellerne – men i stedet for hjælper de dem.

Som noget nyt bruger vi en ny form for molekylær mikroskopi, hvor vi kan måle aktiviteten af op mod 18.000 gener i cellerne samtidig med, at vi ved hvor kræftcellerne og nabocellerne ligger i forhold til hinanden. Vi ved, at kræftcellerne bliver påvirket af vigtige signalstoffer, men hvilke signalstoffer, der er tale om og hvordan det får betydning for resistens er dog næsten ukendt.

Vi anvender vævsprøver fra patienter og forekomsten af de nye behandlingsmål vil blive valideret i en stor serie af vævsprøver fra patienter, hvor både kræftceller og naboceller kan undersøges på samme tid med flere biomarkører. Behandling rettet imod de mest lovende behandlingsmål vil blive testet med en præ-klinisk hjernekræftmodel. Projektets resultater kan danne fundament for udvikling af nye lovende behandlinger, der kan gives til patienter med hjernekræft. Disse behandlingsstrategier kan også være relevante indenfor andre kræftformer. Læs mere om projektet

Senior Postdoctoral Researcher og PhD, Marta Diaz del Castillo, Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet

Myelomatose er en uhelbredelig knoglemarvkræft, som rammer ca. 330 danskere om året. I dag er der ingen behandling for de patienter, som har forstadier til denne type kræft – deres tilstand bliver blot observeret. Vi har modtaget godt 1 mio. kr. af NEYE-Fonden til at undersøge, hvordan vi forhindrer udviklingen af myelomatose allerede i forstadiet.

I forskningsprojektet undersøges hvilke ændringer, der finder sted i sammensætningen af cellerne i knoglemarven, når myelomatose udvikler sig. Knoglebiopsier fra patienter i forskellige sygdomsstadier vil blive analyseret med hjælp fra supercomputere og machine learning. Dette skal give ny viden om terapeutiske mål. Håbet er, at vi på den baggrund kan udvikle en ny behandling, der bremser udvikling af kræft for patienter med forstadier til myelomatose.
Læs mere om projektet

Lektor, Lotte K. Vogel, Københavns Universitet

Vi har i dette forskningsprojekt, der er støttet af NEYE-Fonden, fokus på nogle proteiner, der er involveret i udviklingen af ondartede tumorer. Proteinerne - matriptase og prostasin - er enzymer, der findes i mange af kroppens celler. Her kløver de andre proteiner og signalerer til omkringliggende celler, at de skal dele sig. Matriptase og prostasin kontrolleres blandt andet af enzymhæmmerne, HAI-1 og HAI-2. Forsøg har vist, at når matriptase ikke holdes under kontrol af HAI-1 og/eller HAI-2, så udvikles der ondartede tumorer.

HAI-1 og HAI-2 er atypiske enzymhæmmere da de, ud over at hæmme enzymaktivitet, også har en dårligt beskrevet stabiliserende effekt på matriptase. For at adskille HAI-1 og HAI-2 fra typiske enzymhæmmere, har vi foreslået, at denne type proteiner kaldes ”allierede proteiner”.

Der vides endnu meget lidt om, hvordan allierede proteiner forhindrer udviklingen af tumorer, men forsøg har vist, at de kan få etablerede ondartede tumorer til at skrumpe eller helt forsvinde. Vores forskning fokuserer på at undersøge forholdet mellem de allierede proteiner og matriptase i håb om, at denne viden vil bane vejen for en ny og mere nænsom type behandling til patienter med ondartede tumorer.

MD, DMSc og Professor, Ulrik Stenz Justesen, Odense Universitets Hospital

Mange sygdomme, som f.eks. overvægt, sukkersyge og autisme, er blevet forbundet med forstyrrelser i den normale tarmflora. Man ved også, at nogle bakterier fra den normale tarmflora kan forårsage livstruende sygdomme, som f.eks. blodforgiftning.

Hvert år diagnosticeres mere end 5.000 personer med kræft i tyktarmen i Danmark. Kræft i tyktarmen giver desværre nogle gange først symptomer på et meget sent tidspunkt, hvilket kan være med til at mindske chancerne for overlevelse. Der er derfor brug for metoder til at diagnosticere kræft i tyktarmen på et tidligere tidspunkt.

Vi har udført en videnskabelig undersøgelse, hvor vi har undersøgt mere end 37.000 patienter med blodforgiftning og fundet ud af, at fandt man specifikke tarmbakterier i blodet var det meget stærkt forbundet med kræft i tyktarmen. Denne undersøgelse var baseret på ældre data fra 2007 til 2016. I 2022 har vi fået mulighed for at få nye data for blodforgiftning fra hele Danmark, så vi kan gentage vores undersøgelse på langt bedre data.

Vi vil i projektet, der er støttet af NEYE-Fonden, behandle data fra omkring 65.000 patienter med blodforgiftning og se, hvor mange af dem, der i efterforløbet af deres blodforgiftning udviklede kræft i tyktarmen. Vi forventer, at vi ud fra vores nye undersøgelse vil kunne blive meget bedre til at forudsige, hvem der kan have kræft i tyktarmen baseret på de ”risikobakterier”, der er fundet i blodet som led i blodforgiftning.

Vores plan er, at vi efterfølgende vil starte et projekt op, der fremadrettet skal sørge for, at patienter, der er diagnosticeret med blodforgiftning med ”risikobakterier”, bliver undersøgt for kræft i tyktarmen. Samlet set vil forskningsprojektet forhåbentlig føre til tidligere diagnoser og bedre behandling af patienter og dermed forhåbentlig en øgning af chancen for overlevelse ved kræft i tyktarmen. Læs mere om projektet

Læge og klinisk assistent, Mikail Gögenur, Sjællands Universitetshospital

Immunterapi i patienter med tarmkræft har vist eklatant effekt – for nogle patienter med fuldkomment svind af kræftknuden efter kort tids behandling som resultat. Tilstedeværelsen af immunceller i kræftknuden er dog afgørende for effekten. Størstedelen af de mere end 4.000 årligt ny-diagnosticerede patienter med tarmkræft har lav tilstedeværelse af immunceller og har derfor ikke gavn af immunterapi.

Vi har, som de første, vist, at man kan øge tilstedeværelsen af immunceller, ved at sprøjte en ganske almindelig influenzavaccine ind i kræftknuden (lokal vaccine) i patienter med tarmkræft. I et nyt studie, som NEYE-Fonden har støttet, vil vi derfor undersøge, om kombinationen af lokal influenzavaccine-behandling og immunterapi i patienter med tarmkræft, kan give anledning til et betydeligt svind af kræftknuden, og måske endda at kræftknuden helt forsvinder. Dette studie er det første af sin slags og opnår vi succesfulde resultater, kan mange flere patienter få gavn af immunterapi.

Bevillingen fra NEYE-Fonden vil både gå til indkøb af medicin til studiet, og også de dybdegående analyser af blod- og vævsprøver fra patienterne, så vi bedre kan forstå mekanismerne bag influenzavaccinen og immunterapiens betydning. Læs mere om projektet