Professor, Anja Groth, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (CPR), Københavns Universitet
”Disse kræftformer er generelt meget aggressive med øget risiko for metastaser og lavere overlevelsesrater”
Telomerer er regioner af repetitivt DNA, der beskytter enderne af kromosomer og forkortes efter hver celledeling i voksne celler for at forhindre ubegrænset proliferation. For at bevare deres telomerer og fremme vækst aktiverer kræftceller normalt telomerase, men cirka 10-15% af telomerase-negative kræftformer er i stedet afhængige af en vej kendt som alternativ forlængelse af telomerer (ALT). I visse kræftformer som sarkomer, neuroendokrine og tumorer i centralnervesystemet kan ALT være så høj som 30-65%.
Disse kræftformer er generelt meget aggressive med øget risiko for metastaser og lavere overlevelsesrater. Desværre findes der ingen behandlinger, der specifikt retter sig mod ALT, men vi ved, at disse kræftformer ofte erhverver epigenetiske ændringer for at undgå opdagelse af immunsystemet, hvilket måske forklarer, hvorfor de er særligt vanskelige at behandle.
Med støtte fra NEYE-Fonden er vores mål derfor at targetere epigenetisk regulering som et middel til at aktivere intrinsisk immunsignalering i ALT+ tumorer for at fremkalde en immunrespons mod disse tumorer.
Dette vil vi gøre ved at hæmme en unik gruppe proteiner kendt som tousled-lignende kinaser (TLK), som min gruppe og andre har vist spiller en vigtig rolle i at arrangere ny syntetiseret DNA i en højere-orden struktur kaldet kromatin. Kromatin regulerer cellernes gener. Hæmning af TLK har potentialet til at gøre ALT+ tumorer modtagelige for angreb fra immunsystemet ved at ændre måden, hvorpå gener for immunresponset udtrykkes.
Professor Christian von Buchwald, Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet
”Mundsvælgkræft rammer årligt mere end 500 danskere”
Mundsvælgkræft rammer årligt mere end 500 danskere og skyldes oftest infektion med human papillomavirus (HPV). Patienter med HPV-positiv (HPV+) mundsvælgkræft er yngre, erhvervsaktive og har en god overlevelse.
Selvom de fleste patienter med HPV+ mundsvælgkræft har en god prognose, oplever 20% et aggressivt forløb med blandt andet spredning til lungerne. De patienter, der får spredning til bl.a. lunger, har i dag begrænsede behandlingsmuligheder, men immunterapi er muligvis en ny og lovende behandlingsmodalitet. Indtil videre, gælder dette dog kun en lille gruppe patienter, hvorfor forskning i nye immunterapier, herunder mulige medicinske targets, er nødvendigt.
Det er af afgørende betydning at få en bedre forståelse for de molekylære mekanismer i aggressiv HPV+ mundsvælgkræft for bedre, at kunne opdele høj-risiko patienter til personlig, målrettet behandling.
Formålet med dette studie er derfor at undersøge de molekylære egenskaber ved aggressiv HPV+ mundsvælgkræft, som har spredt sig til lungerne ved hjælp af specifikke genmutationsprofiler og HPV-status.
Professor, Ph. D. Claus Storgaard Sørensen, Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet
”Ny effektiv kombinationsbehandling mod kræft i æggestokkene”
Denne kræftform er præget af tilbagefald efter den indledende behandling. Vi har for nylig opdaget meget effektivt drab af kræftceller med kombineret hæmning af to enzymer. Med dette projekt vil vi identificere de patienter, der har størst gavn af behandlingen.
Når projektet er afsluttet, så forventer vi at være kommet tættere på en ny effektiv kombinationsbehandling mod kræft i æggestokkene.
Ass. Prof., Frederik Vilhardt, Københavns Universitet
”Denne forskning har til hensigt, at forstå meningiom biologi og identificere biomarkører, så patienter kan tilbydes personaliseret behandling i fremtiden”
Hjernehindekræft (meningioma) er den hyppigste intrakranielle kræftform (ca. 1/3 af tilfælde). Meningioma er overvejende godartet (15% af tilfælde progredierer til invasiv vækst ind i CNS), og behandles med kirurgi og radioterapi. Desværre er komplikationer i form af epilepsi, fatigue, angst, depression og kognitive forstyrrelser til stede i cirka halvdelen af patienterne efter endt behandling.
Det vides at tumor-associerede immunceller har stor betydning for tumor vækst og progression. I samarbejde med Professor Tiit Mathiesen, Neurokirurgisk afdeling ved Rigshospitalet analyserer vi indholdet af immunceller i meningiomer med særligt henblik på at forstå tumor-associerede makrofagers oprindelse (blod eller vævsmakrofager) og deres interaktioner med T-celler. Vi forventer at denne kommunikation mellem immunceller i stort omfang dikterer tumorens vækst og progression, og desuden at lokal inflammation i tumoren kan forplante sig til hjernens immunforsvar, hvilket muligvis kan forklare de post-operative problemer.
Projektet løber over to år, og er en del af et større (længerevarende) konsortium af kliniske, patologiske, og grundvidenskabelige laboratorier med det fælles sigte at forstå meningiom biologi og identificere biomarkører, så patienter kan tilbydes personaliseret behandling en gang i fremtiden.
1. Reservelæge, Ph.d., Dan Høgdall, Afdeling for kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital
”Målet er at spare nogle patienter for unødvendige behandlinger, og samtidig åbne op for nye behandlingsformer, som kan forbedre overlevelsesmulighederne”
Kemoterapi er fortsat den mest anvendte behandlingsform til mange kræftformer heriblandt tarm-, bugspytkirtel- og æggestokkræft, hvor behandling før og efter operation reducerer den andel af patienter, som vil opleve at kræften kommer tilbage. Derfor kan kemoterapi hos patienter, som opereres for disse kræftformer, forbedre overlevelsen.
Generelt tilbydes patienter før eller efter operation kemoterapi baseret på en fælles patient-læge vurdering af risikoen for at kræften vender tilbage, men den optimale patientbehandling er vanskeliggjort af den enorme forskellighed virkningen af kemoterapi har fra patient til patient. Vi kan i dag ikke forudsige, hvilke patienter, som har en henholdsvis sensitiv eller resistent tumor til behandling. Der er behov for nye strategier, som kan forudsige behandlingsvirkning og dermed optimere behandlingen.
I dette forskningsprojekt, som er støttet af NEYE-Fonden, vil vi forsøge at finde genforandringer, som kan forklare disse forskelle i behandlingseffekt. Dette vil vi gøre ved specifikt at undersøge kræftvæv fra patienter, som oplevede exceptionel god effekt af behandling og sammenligne disse med kræftvæv fra patienter, som desværre ikke havde gavn af kemoterapi.
Ved at identificere forskelle i DNA og RNA, vil vi have mulighed for ikke kun at guide behandling ud fra en risiko for tilbagefald, men også ud fra en forventet effekt. Dette vil ikke kun hjælpe os med at forstå den biologiske baggrund for forskellene i behandlingsrespons, men også muliggøre en mere målrettet og effektiv behandling. Målet er at spare nogle patienter for unødvendige behandlinger og samtidig åbne op for nye behandlingsstrategier, der kan forbedre overlevelsesmulighederne for patienter med disse kræftformer.
Ass. Prof., Kumar Somyajit, Syddansk Universitet
”Målet med denne forskning er at opdage nye lægemidler, og udvikle mere effektive behandlinger til glæde for de berørte børn”
En bestemt undergruppe af kræft, kendt som Posterior Fossa A-type Ependymoma (PFA-EPN), påvirker typisk den nedre del af hjernen hos børn. Denne type tumor er særligt alvorlig med meget dårlige udsigter for helbredelse. Der findes i øjeblikket ingen effektive behandlinger eller kemoterapimuligheder tilgængelige for denne sygdom, hvilket gør det til en frygtelig diagnose.
Disse tumorer viser trods deres alvor ikke typiske genetiske ændringer som mutationer, der driver andre kræfttyper. I stedet har nylige fund vist, at de ofte involverer unormal aktivitet af et specifikt gen, CXorf67 (også kendt som EZHIP). Dette gen forårsager ikke mutationer i DNA eller store ændringer i, hvordan gener udtrykkes, men det påvirker, hvordan hjerneceller opfører sig - egenskaber der er meget atypiske for kræftceller.
Vores nylige studier fokuserer på denne unikke adfærd drevet af EZHIP i disse hjernekræftformer. Vores foreløbige resultater indikerer, at disse hjernekræftceller bliver overdrevent afhængige af EZHIP for at opretholde deres hurtige vækst og overlevelse, især ved at forbedre deres DNA-replikations- og reparationmekanismer. At identificere sådanne afgørende afhængigheder i kræftceller åbner nye behandlingsmuligheder, da målretning af disse potentielt kan forstyrre kræftens vækstmekanismer.
Baseret på disse indsigter udforsker vi innovative tilgange til at udvikle nye behandlingsstrategier for denne type hjernekræft. Vi planlægger at bruge avancerede genredigeringsværktøjer til at fjerne EZHIP-genet fra hjerneceller. Denne sletning vil hjælpe os med at forstå og bekræfte EZHIPs rolle i kræftcellers overlevelse og hjernecelleegenskaber. Samtidig sigter vi mod at anvende avancerede, højkapacitets mikroskopiteknikker, der gør det muligt for os hurtigt at screene tusinder af potentielle lægemidler. Denne tilgang vil hjælpe os med at finde lægemidler, der præcist målretter og er effektive mod celler, der udtrykker EZHIP.
Målet med dette forskningsprojekt er at opdage nye lægemidler, der kan målrette disse unikke sårbarheder i dødelige børnehjernekræftformer som PFA-EPN, der har tilpasset sig til at være stærkt afhængige af EZHIP-genet. Ved at fokusere på denne specifikke afhængighed håber vi at udvikle mere effektive behandlinger, der kan forbedre prognosen for de berørte børn.
210.720,-
Professor, overlæge, dr.med & Ph.D., Christoffer Johansen, CASTLE – Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere
208.000,-
Thapakorn Jaroentomeechai, Københavns Universitet
200.000,-
Ass. Professor, Daniela de Zio, Danish Cancer Institute and Institute of Molecular Medicine (IMM), SDU
200.000,-
Ass. Professor, Wojciech Senkowski, Københavns Universitet
200.000,-
Ass. Prof., Francesc Xavier Bofill De Ros, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
200.000,-
Professor, Kim Bak Jensen, Københavns Universitet
200.000,-
Professor og overlæge, Sjurdur Frodi Olsen, Statens Serum Institut
200.000,-
Giuseppe Filomeni, Center for Kræftforskning
150.000,-
Cand.scient., Ph.D., Morten Frier Gjerstorff
100.000,-
Assistant Professor, Jeng-Wei Lu., Ph.D. Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet/BRIC, Københavns Universitet
100.000,-
Post. Doc., Mohammed Inayatullah Maula Ali, Syddansk Universitet
