Velkommen til HERA

Hos NEYE gør vi vores ypperste for at give dig et lækkert og moderne udvalg af tasker, hvor kvaliteten er høj og hvor detaljer og funktion går op i en højere enhed. Det gælder naturligvis også vores nye premium brand HERA, som er eksklusivt designet til NEYE.

w40-Imagebanner-neye-hera-tasker-dame-v3-big.gif
w31-Imagebanner-mobil-Hera-tasker.jpg

Til kvinden der hviler i sig selv

HERA tasker har et feminint udtryk og med en fantastisk grad af detaljer, både i designet udenpå og i indretningen af taskerne. Stilen er skandinavisk med et internationalt udtryk og afspejler tendenserne fra hverdagens fashionistaer.

Navnet HERA er inspireret af den græske gudinde af samme navn, en gudinde for familie og kvindelighed. HERA kvinden har sin egen stil og hviler i det hun er, og i det udtryk, som hun selv synes er det fedeste. Og når kvinder hviler i sig selv og stoler på deres intuition, udstråler de i vores øjne noget guddommeligt smukt.

Den typiske HERA kvinde har en forkærlighed for det enkle og stilrene, f.eks. cashmere, jeans og trenchcoat. Hun går ofte efter det nordiske look i sit valg af farver og køber kun tasker af god kvalitet. Hun elsker, når detaljerne ligger i designet, f.eks. smukke fittings eller en flettet rem, der vidner om godt håndværk.

HERA henvender sig til den modebevidste kvinde og er skabt med eksklusive detaljer og høje krav til kvalitet. I spidsen for vores nye in-house brand står den anerkendte accessory designer Camilla Dalager, som HERA kollektionen er skabt i samarbejde med.

Om designsamarbejdet

”Vi ønsker hele tiden at imødekomme den udvikling, hvor forbrugerne i stigende grad stiller krav til design og kvalitet. Mange vil i dag gerne investere i en taske, de kan have glæde af flere år frem. Camilla Dalager er med kollektionen lykkedes utroligt godt med at kombinere NEYEs DNA med en designmæssig kant, og HERA placerer sig helt i toppen af vores in-house brand-portefølje” fortæller Camilla Raffnsøe, administrerende direktør i NEYE.

Kollektionen er i butikkerne og på neye.dk fra 6. august og imødekommer ifølge Camilla Dalager den skandinaviske kvindes krav om funktionalitet og eksklusivitet til en fair pris. Samtidig er Camilla Dalager stolt af sit nye faste samarbejde med NEYE, som jo i kraft af NEYE-Fonden hvert år donerer kædens overskud til dansk kræftforskning.

”Samarbejdet har fungeret rigtig godt og det er en fantastisk mulighed at få lov at designe en så eksklusiv kollektion til den største taskekæde i Danmark. Jeg er stolt over, at HERA kommer så bredt ud, og at mit arbejde samtidig kan bidrage til så vigtig en sag som dansk kræftforskning” fortæller Camilla Dalager.

Se hele HERA kollektionen

w40-Imagebanner-neye-hera-tasker-dame-v2-big.gif
w31-Imagebanner-mobil-Hera-tasker-slide.gif

CV

Om Camilla Dalager:

  • Uddannet Design Manager fra IBA, Kolding
    Specialiseret i taskekonstruktion fra ARS ARPEL, Milano
    Ejer af og Kreativ Direktør hos Belsac


Camilla Dalager har en stor kærlighed til den nordiske designtradition, samtidig med, at hun bringer sæsonens trends sikkert i spil. En af Camillas største inspirationskilder er hverdagens fashionistas, og derfor er der altid en vis grad af dristighed i designerens taske kollektioner. Taskerne udstråler dog stadig masser af klassisk modernisme med et feminint udtryk.

w27-SpotComponentCTA-Om-designer-Camilla-Dalager-v2.png

CV

Skandinavisk look med en underspillet kant

Da Camilla Dalager blev spurgt, om hun ville designe et eksklusivt in-house brand for danske NEYE, var hun ikke i tvivl om, hvilken type kvinde, kollektionen skulle henvende sig til. Den skandinaviske kvinde, der hviler i sig selv, og som har et internationalt udsyn.

”Vi skandinaviske kvinder har i højere grad fået vores egen stil og vi stiller krav til de ting, vi omgiver os med. At gå ind på den bane af følelser og selvbevidsthed, har givet stor mening for mig i både udtryk, detaljegrad og materialevalg. Den skandinaviske kvindes taske er en vigtig del af hendes identitet, og den skal være praktisk, men den må absolut aldrig blive kedelig. Taskerne er derfor holdt i neutrale nordiske farver, men til gengæld er der arbejdet meget med former og materialer. Der er f.eks. anvendt ruskind i kombination med kroko-prægning, og det giver et super eksklusivt look og en underspillet kant. Detaljerne er i fokus, og en HERA-taske er lige så lækker indeni, som den er udenpå” forklarer Camilla Dalager.

Navngivningen af de enkelte styles i kollektionen

I den første kollektion af HERA har designeren valgt at hylde nogle kvinder, der har gjort det godt og på sin helt egen måde. Style navnene skal dermed ses som en smuk tanke til nogle kvinder, der på hver sin måde, har skrevet sig ind i historien.

F.eks. Astrid Friis (Danmarks første kvindelige professor), Franciska Clausen (kunstmaler og en af de første surrealister i Danmark), Valentina Vladimirovna Teresjkova (den første kvinde i rummet), Emilie Sannom, også kaldet Mille (Danmarks første stuntkvinde), Bodil Dybdal (første kvindelige højesteretsdommer), Amelia Earhart (verdens første kvindelige pilot), Thit Jensen (dansk forfatter) – og mange andre spændende personligheder.

Shop HERA tasker

Behind the scenes

Kom med behind the scenes til photo shoot med HERA's model, make-up artist og designeren bag Camilla Dalager.