Til vores hovedkontor søger vi en frisk og passioneret medarbejder. Vi oplever i NEYE en stor vækst i vores online aktiviteter og har derfor brug for en kundeservicemedarbejder, der kan hjælpe og supportere vores kunder. Kundeservice er en del af vores Digitale afdeling, da langt de fleste arbejdsopgaver er relateret til webshoppen neye.dk. Dog er Kundeservice også kontaktpunkt for vores kunder generelt og vores 43 butikker.
Primære arbejdsopgaver:Du bliver first-line support og dermed ansvarlig for at håndtere den første kontakt til NEYE Hovedkontor. Du fungerer som bindeled mellem NEYEs online salg, de fysiske butikker og kunderne, og din vigtigste opgave er at sikre, at kunden får den bedste løsning og oplevelse - hver gang. Dine primære arbejdsopgaver bliver følgende:
- Håndtere kundehenvendelser pr. telefon, chat & e-mail
- Besvare henvendelser på Facebook og Trustpilot
- Håndtere kunders ændringer til webordrer
- Kontakt til lager, butikker, leverandører, fragtfirmaer osv.
- Håndtere kundeklager, returneringer og reklamationer
Derudover vil der være en række ad hoc opgaver i forbindelse med driften af vores webshop. Det kan være hjælp til produktoprettelser, rette produkt master data, opdatere åbningstider, tekstændringer på shoppen og lignende.
Du skal have lysten til en travl hverdag med masser af udfordringer, hvor to dage sjældent er ens.
Jobprofil:Du har erfaring med kundeservice fra e-commerce, gerne inden for modebranchen. Du er positiv af natur og elsker at yde en god service. Du har sandsynligvis siddet i en tilsvarende stilling i en anden virksomhed. Det er vigtigt for os, at du er naturligt interesseret i både websalg og vores produktkategorier.
- Du brænder for at give Danmarks bedste kundeservice
- Du har en kundeorienteret serviceopfattelse
- Du er struktureret og får fulgt op på alle aktiviteter, selv om du har travlt
- Du er selvstændig og ikke bange for at tage fat
- Du har et højt energiniveau og en positiv livsindstilling
- Du taler flydende dansk og skriver fejlfrit dansk. Henvendelser på engelsk forekommer også.
- Du har en teknisk forståelse for websystemer, der ligger bag en webshop
- Du kender processerne ved salg via en webshop
- Du har kendskab til og interesse for vores produktkategorier
Vi tilbyder:Et interessant job i en dynamisk modevirksomhed, hvor kvalitet og funktionalitet samt det gode formål er i fokus. Du vil have et tæt samarbejde med afdelingerne på NEYEs hovedkontor og rig mulighed for medindflydelse. Vi er et team af engagerede kollegaer, der arbejder for fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.
Løn efter kvalifikationer samt en attraktiv personalekøbsordning.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Arbejdssted: På NEYEs nye hovedkontor, Greve Main 32, Greve.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid – 37 timer/uge, men for den rette kandidat er vi åbne for ønsker om deltid, dvs. mellem 32 og 37 timer/uge.
Arbejdstiderne aftales nærmere, men vil typisk ligge i tidsrummet kl. 8-16.
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende vurderer de indkommende ansøgninger, og lukker for ansøgning, når vi har et tilstrækkelig antal kandidater.
Ansøgning og CV sendes via
Jobindex.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Digitalchef Jacob Breinholst på telefon 51 70 98 77.
STILLINGEN ER BESAT