NEYE søger IT ansvarlig

NEYE søger en dygtig og nytænkende IT ansvarlig, der kan varetage de mangeartede opgaver der ligger i at holde NEYES IT-systemer og IT-infrastruktur kørende.
NEYE er en toneangivende aktør i markedssegmentet og kæden fremstår visionær og ambitiøs. Vi ønsker en medarbejder der kan bidrage til fortsat udvikling, da vækst er en vigtig parameter.
Jobbet:

Med reference til virksomhedens CFO får du fuldt ansvar for drift og vedligeholdelse af IT-systemer og projekter
relateret til disse.

Dine primære opgaver vil være:

  • Ansvarlig for WAN (MPLS) og LAN netværk
  • Ansvarlig for og drift af 14 Windows servere, 90 computere.
  • Ansvarlig for og drift af telefon system samt diverse små-enheder (håndterminaler, printer mv.)
  • Drift og opsætning af Office 365.
  • Etablering af netværk (WIFI / LAN) – til både butikker og lager – samt deres plukterminaler mv.
  • First og second line IT-support til 44 butikker, lager og hovedkontor samt opstart af nye butikker
  • Troubleshooting ved alle IT driftsproblemer.
  • Tovholder / koordinering på opgaver og IT-problemer, som lægges til konsulenter.
  • Indkøb af IT-udstyr.
  • Administration og opfølgning på driftskontrakter

Personen

Den rette kandidat kommer fra en lignende stilling, og du har et godt kendskab til detailhandel eller anden handelsvirksomhed. Du har en god forståelse for de opgaver og løsninger der indgår i drift af den type virksomhed.

Du kender til vigtigheden af, at opgaverne bliver løst med høj kvalitet. Derudover kan man sige om dig, at:

  • Du er dygtig IT-generalist, med bred viden inden for Windows og evt. Linux
  • Godt kendskab til POS – og de elementer der indgår her (Kasse systemer, DK-terminaler, håndscannere, printer mv.)
  • På systemsiden kendskab til: NAV, SAME System, Click View, Lessor, Consignor, Microsoft m.fl.
  • Du har erfaring som projektleder på mindre vedligeholdelses- og forbedringsprojekter.
  • Du er en selvstartende, energisk og resultatorienteret team player, og bidrager gerne til fællesskabet.
  • Du har en vindende personlighed og formår derigennem at skabe tilslutning til dine ideer og tiltag.
  • Du har et godt overblik, arbejder struktureret og har et godt blik for detaljen.
  • Du er analytisk skarp, beslutsom, vedholdende og robust.
  • Du har en tillidsvækkende og imødekommende facon, og du bliver generelt betragtet som et positivt og optimistisk menneske.

Dine muligheder

Du får mulighed for at fortsætte din karriere i en ambitiøs kæde, hvor opgaverne spænder vidt og hvor vi i et team løfter opgaverne.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensions- og helbredssikring. Der er ligeledes personalekøbs- samt frokostordning. Arbejdsstedet er NEYEs hovedkontor, Greve Main 32, 2670 Greve, dog kommer man også en del rundt til butikkerne.

Timing

Vi vil gerne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag, men senest den 25. juni 2022.

Ansøgningen samt CV sendes via Jobindex

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jens Nordgaard på jno@neye.dk eller på telefon 33 69 28 12
STILLINGEN ER BESAT

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg