NEYE søger salgselever

Nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt og professionelt team.
I NEYE elsker vi tasker og kufferter i alle afskygninger - og vi søger pr. 1. september 2018, elever som deler samme passion til vores butikker på Fisketorvet og i Rødovre centrum.

Som salgselev i NEYE lægger vi vægt på, at du er en selvstændig og engageret person, som tør og vil tage ansvar. Proaktivt SALG, kompetent vejledning og kundeservice bliver omdrejningspunktet for dit arbejde i hverdagen - en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Vores ambition er, at uddanne de dygtigste sælgere inden for lædervarebranchen med en 2-årig elevuddannelse, som giver dig stor indsigt i områder indenfor især salg og service men også merchandising og butiksdrift. Du bliver en vigtig del af det daglige team og fællesskab i butikken, hvor vi arbejder for et fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig:

• En spændende 2-årig detailuddannelse inden for lædervarebranchen
• Et elevjob med masser af udfordringer
• En karriere indenfor kundeservice, personligt salg, salgsfokus og kvalitetsprodukter
• Stor produktviden, der gør dig i stand til at møde, rådgive og vejlede kunderne med deres forventninger til specialhandelen
• 4 x 2 ugers skoleophold under elevforløbet på Handelsfagskolen i Skåde
• Masser af engagerede, passionerede og faglærte kollegaer
• Attraktiv personalekøbsordning og bonusordning

Vi forventer, at du:

• Brænder for SALG og service
• Ønsker at give kunderne en positiv købsoplevelse med fokus på salg
• Er serviceminded og i besiddelse af et godt salgstalent
• Ønsker en travl og inspirerende hverdag
• Er selvstændig og engageret
• Kan lide at blive udfordret og har et højt aktivitetsniveau
• Er initiativrig og viser engagement i butikkens daglige drift
• Er udadvendt, positiv og præsentabel
• Har en forståelse og interesse for mode og trends

For at kunne ansøge som elev hos NEYE skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

• HTX med 10 ugers grundforløbseksamen
• STX med 10 ugers grundforløbseksamen
• HF med 10 ugers grundforløbseksamen
• HHX med 5 ugers grundforløbseksamen
• HG med grundforløb 1 og 2D
• HGS/EUD (detail)

Ansøgningsfrist er den 20. august 2018

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Regionschef Karina Renosto på 51 14 69 38 eller mail kar@neye.dk

Lyder ovenstående interessant og ønsker du at være en del af vores team, så send din ansøgning, CV og billede via nedenstående link.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

NEYE er en landsdækkende kæde, med hovedkontor i København, og består af 42 butikker samt en webshop.
NEYE støtter kræftforskningen i Danmark gennem vores overskud, så hver eneste dag yder vi alle vores bedste, så vi kan gøre en forskel i kampen mod kræft.

 STILLINGEN ER BESAT